Gåtur rundt om Furesøen

 

Billeder fra min gåtur rundt om Furesøen, hvor der er ca. 24,8 km rundt om.

På gåturen rundt om Furesøen, kommer man gennem skov, mose og villakvarterer. På et stykke af den, er der en træbro, hvor man kan se forskellige fisk. Der er sti langs det meste af søen, som er Danmarks dybeste sø.

Der er mange fugle tilknyttet søen, som hvinand, troland, toppet lappedykker og fiskehejre. Fiskeørnen og havørnen kommer på besøg i foråret og efteråret og rørhøgen og musvågen yngler ved søen.

Du kan også være heldig at se en isfugl, sortspætte, lille flagspætte, plettet rørvagtel eller natugle ved søen.

I skoven kan du være heldig at møde jordegern, ræve, rådyr og egern.

Det er muligt at bade flere steder i søen ved Frederiksdal og Furesøbad, er der livreddere og der er også en vinterbadeklub ved søen.

Der er også en del seværdigheder og mindesmærker ved søen som Valdemarsstenene, men dem ser man nu ikke, hvis man vælger stien helt nede ved vandet og Næsseslot, som nu fungerer som kontorhotel.

Har man lyst til at sejle rundt på søen sejler Bådfarten.

Min tid rundt om søen var 4,5 time