Gåtur rundt om Gyrstinge sø

Billeder fra min tur rundt om Gyrstinge sø, hvor der er ca 8,7 km rundt om.

Københavns vandforsyning brugte søen til drikkevand indtil 2009, hvor vandet i søen er faldet med 2 meter siden det stoppede, og har nu sit naturlige leje igen.

Jeg valgte at starte turen ved Kilden i Store bøgeskov, og bruge vandet til at drikke under gåturen. I gamle dage blev baptisterne døbt der. Den skulle også have helbredende kræfter. De skulle være stærkest Sankt Hans aften.

Det meste af gåturen rundt om søen foregår på trampesti tæt på vandet, men enkelte steder er stien trukket væk fra søen af hensyn til fuglelivet.

En sø med et rigt fugleliv, og det er den første sø, hvor jeg har oplevet af fuglene fløj i flok.

Udover havørnen kan du også se gravand og toppet lappedykker, fjordterne, gulspurv og skarv.

Rundt om søen kan du se planter som blå- og hvide anemonerne, astragel, krybende baldrian, krybende læbeløs. Er du meget heldig vil du kunne se orkideerne langsporet gøgelilje og rederod.

Gyrstinge sø er også en god fiske, hvor man bla kan fange gedde, sandart, aborre, ål, karper, brasen, suder, grundling, pig smerling og løje. Fiskevandet deles mellem Ringsted sportsfiskerklub og lystfiskerforeningen.

Min tid rundt om søen var 1 time og 45 minutter.