Billeder fra min tur rundt om Søndersø ved Værløse. Der er ca 7 km rundt om søen.
Søen har noget af de reneste vand og er blevet brugt som drikkevand til København. Vandet i søen er meget klart og det er en god sø at bade og dykke i.
Søen er dog fredet i den ende man finder Flyvestation Værløse. Der er derfor mange svømmefugle og andefugle i den ende. Udover de mange forskellige svømmefugle vil du også kunne møde sjagger, rørspurv, fiskeørnen og tårnfalken, samt hermelin.
Man skulle også kunne se en troldflagermus, mosegrise og flere forskellige frøer og tudser.
Man har sat urokser ud, for at de være med til at reetablere områdets oprindelige natur og landskab. Besøger du søen om morgenen kan du høre gøgen og der er også set rådyr.
Undervejs på vandreturen vil du også se planterne hvid- og gul anemone, bittersød natskygge, tagrør, gul iris, løgkarse og dag-pragtstjerne, som er blandt søens planter.
Tyskerhuset er en ruin, som blev bygget som en ølstue og kantine til de tyske soldater under Anden verdenskrig.
Man vil næsten sikkert møde flere motionsløbere og mountain bikere.
Min tid rundt om søen var 1 time og 20 minutter.