Gåtur rundt i Ringsted

 

 

Gåtur rundt i Ringsted. Turen er ca 10 km lang.

Turen starter og slutter ved Ringsted vindmølle. Møllen var i funktion helt op til 1965, men fungerer nu som museumsmølle, og man kan købe mel malet på møllen. Lige ved siden af møllen ligger Ringsted museum.

Derefter gik turen gennem Anlægget, hvor bla. Ringsted festivalen afholdes, og videre gennem byen forbi Skt. Knuds kirke, som er byen katolske kirke og videre til Postgården, hvor man brugte trappen i serien Matador.

I Sct. Bendtsgade ligger de Mahlerske Huse, hvor de røde af dem blev brugt som bomhus og en for bytold. De røde hus er fra 1700-tallet og de gule blev bygget i 1800-tallet, men er en ejendom.

Lige i nærheden passerer man en mindesten for Carl Theodor Zahle, som var det man nu vil kalde statsminister under 1. verdenskrig og opstillet i Ringsted kredsen, samt en mindesten for Ole Hansen, som var landbrugsminister og den første bonde i Kongens råd.

Lige over for den sidste mindesten går man ned mod åen, hvor man under broen ser graffiti, lavet i samarbejde med Streetstudios, som er en gruppe, som står for gadekunst, som udover graffiti, og kan være skatebaner og andre former for gadeidræt.

Nede ved motorvejen kommer man til Torpet mose, hvor man følger stien mod venstre til Havemølle broen langs Ringsted å.

Her kan du møde gråænder, troldænder, krikænder, gravænder og hvinænder, men også mange rovfugle, som rød glente, rørhøg og spurvehøg, jeg er sikker på jeg så en havørn og næsten som en selvfølge, var der også en fiskehejre.

Ved Havemøllebroen er der en fiskeplatform, hvor der endda er fastgjorte stangholdere, og der er træstier, så man kan komme tørskoet gennem de nye regnvandsbassiner.

Når man kommer tilbage til byen til Sct. Bendts kirke, som blev brugt til kongebegravelser og hvor landets konger blev salvet til og med Christian den 4. Ved kirken ligger en lille byhave med forskellige krydderurter, som fandtes i middelalderens klosterhaver.

På torvet ser man de 3 tingsten, som var Sjællands tingsted, der var også et i Sverige og i Jylland, da Danmark dengang var opdelt i 3 lande. Kigger man mod kirken ser man lige til højre rådhuset og en statue af Kong Valdemar den store.

Lidt til venstre for kirken ser man Ringsted børs. Da jeg gik i skole fik vi af vide, at den blev bygget pga. en lokal kvægdreng, som skulle drive kvæget til salg, men i stedet tog pengene og rejse til Amerika, men senere fik dårlig samvittighed og fik bygget den. Men det er vidst mest en røverhistorie.

Ved Ringsted handelsgade ligger Danmarks ældste konditori, lige over for ligger en bygning med et indhak. På bagsiden af smøgen, er der en plade med teksten NJAJ og 1875. Det er en mindeplade for apotekerens første kone, som døde i barselssengen. I muren ved trappen skulle der være nogle munkesten som modstandsbevægelsen brugte til muren, da man var bange for at Nazisterne ville bruge dem til deres byggerier dernede.

For enden af trappen ligger Søgadeparkeringen, det hedder den fordi, der tidligere lå en sø. I den anden ende af parkeringspladsen kan man følge trappen op og gå gennem smøgen til vandtårnet, hvor Radiomuseet ligger ved siden af og ved trappen finder man Genforeningsstenen, for da vi fik Sønderjylland tilbage.

På vejen tilbage til vindmøllen ser man den nu nedlagte Ringsted dampmølle ved siden af den gule mur som omkranser kirkegården.

Når kirkegården slutter ser man Ringsted gamle brandstation med det klassiske tårn, som bliver brugt til slagetørring. Den nye ligger nærmest modsat på vejen bag ved. Udover at være brandstation, er det også kursus sted, hvor det er muligt at tage førstehjælpskurser uden man er med i beredskabet.. Man også være frivillig førstehjælper i Midt- og Sydsjællands brand og redning, hvor man samtidig er med til at afhjælpe miljø- og naturkatastrofer i den fælleskommunale beredskab.

Det er muligt at besøge begge kirker, men de var desværre lukkede denne dag.

Min tid på turen var 2 timer og 5 minutter.

 

Ringsted vindmølle

Billede 1 af 51

Med Ringsted museum i baggrunden