Ringsted marchen

 

Ringsted marchen som jeg forestiller mig den har været.
 
Jeg har lavet den efter et gammelt kort. Vandreturen er ca 32 km lang. Den originale fra 70’erne var på 30 og startede op Ole Hansen’s vej, hvor der nu er plejecenter, og hvor kommunen lå, da jeg var barn.
 
Turen starter på Ringsted torv ved statuen af Valdemar den store, hvor man gå mod kirken og kommer forbi Dagmar brønden, på vejen ned mod Ringsted å, som man følger ned til Haraldsted sø, hvor det er den lille af dem man følger, da man har delt søen op og den del nu hedder Tivoli søen.
 
Ved Haraldsted passerer man den gamle pumpestation og ser kirken. på vej mod Gyrstinge sø, ser man bronzealdergraven Dronninghøj, langhøjen fra bondestenalderen Tinghøj og en langdysse også fra bondestenalderen men fra tragtbægerkulturen og lige inden Gyrstinge sø, passerer man Allindemagle kirke, som ikke har et tårn, men et spir i midten.
 
Ved Gyrstinge sø følger man søstien og passerer undervejs Kilden i Store bøgeskov, som skulle være helbredende ved Sankt hans.
 
I Gyrstinge by, kommer man forbi præstengården og byens kirke.
 
På gåturen tilbage til Ringsted, følger man et bondelandskab og kommer gennem landsbyerne Ørslev vester, og Bringstrup med et bryggeri og Bringstrup kirke, som har et østvendt kirketårn.
 
Når man når Ringed, følger man åen og går den anden vej om Sct. Bendts kirke, så man denne gang ser Klosterlunden med plads til en ridderturnering under middelalderfestivalen.
 
Min tid rundt om Ringsted var lige under 7 timer.
 
Du kan downloade ruten her
 

Statue af Valdemar den store

Billede 1 af 77

Med Sct. Bendts kirke i braggrunden