Gåtur rundt om Sorø sø

 

Billeder fra min gåtur rundt om Sorø sø. Der er ca 10 km rundt om.

Sorø sø har mange forskellige fugle omkring, da søen ligger tæt på både by, mose og skov og det gør det værd at gå rundt om søen flere gange om året, og bliver også flittigt brugt til spadsereture, cykelture og løb.

Udover de almindelige byfugle og svømmefugle, kan du også se bysvale, landsvale, gulbug og mursejlere, og kan også se fjordterne og havørn.

Ved Sorø Sø kan du også opleve flagermusene Brun flagermus, Dværgflagermus og Troldflagermus samt Hasselmus.

Man gå gå tæt på vandet det meste af turen, men på skovsiden, er det svær at se vandet, hvis der er mange blade på træerne.

På turen rundt kan du ikke undgå at se gymnasiet Sorø Akademi i nærheden ser man Ingemanns ø og på sydsiden af Sorø Sø ligger en lille pavillon, der kaldes Ingemanns pavillon.

Ved Parnas er muligt at bade og man kan også tage en sejltur med Lille Claus rundt på Sorø sø.

Min tid rundt om søen var 1 time og 45 minutter.

 

Gåtur rundt om Skarresø

 

Turen rundt om Skarresø er ca. 13,7 km

Skarresø er en del af Naturpark Åmosen, og blev tidligere kaldt Skarrid Sø.

Der er en markeret sti rundt om, og også trampesti, hvor man kommer tættere på vandet.

Turen startede ved Sølyst, som tidlige var et jagtslot men nu huser Jyderup Højskole, hvor jeg gik mod Skarresholm, som indeholder ruinerne fra et voldsted og videre forbi Astrup gods. En lidt mere speciel seværdighed ved Skarresø er ankeret, som skulle være et mindesmærke for et slemt drab, der skete i 1930’erne eller 40’erne.

Undervejs kommer man gennem flere forskellige skove, og i søen er der to små øer, samt den større Magleholm som huser et havørnepar, som flere gange har ynglet. Der er også ravne ved søen, og isfugl. Er du heldig, skulle du også kunne se en odder, som man satte ud i 2013, da Skarresø blev en del af Naturpark Åmosen.

Det er også muligt at fiske i søen, hvor man kan fange skalle, hork, gedde og store aborre.

Jeg valgte at gå Skarresø rundt i efteråret, og der var der et spændende udvalg af svampe, men jeg ikke noget om spisesvampe

Min tid rundt om søen var 2,5 time

 

Gåtur rundt om Sjælsø

Billeder fra min tur rundt om Sjælsø, hvor der er ca 12,5 km rundt om.

Jeg startede gåturen ved Hørsholm sumpskov, hvor man har lavet en træsti igennem, så man kan komme tørskoet igennem. Jeg gik derfra mod Sjælsøstien i Eskemose skov, som har flere mindre kilder samt et fugleskjul og derefter gennem militærområdet, hvor det er en god ide at tjekke aktivitetskalenderen for Høvelte, Sjælsø Sandholm Øvelsesterræn, da den del kan være spærret pga skydeøvelser.

I Sjælsølund var jeg heldig at se en spætte og ellers er turen rundt om Sjælsø fuld af mange forskellige fugle og mange forskellige kvægracer.

Hvis du er heldig, vil du kunne se isfuglen eller natuglen og ellers har skoven et rigt fugle liv af småfugle og flere forskellige rovfugle

I nærheden af stien gennem Hørsholm sumpskov mod gården skulle der være en kilde som hedder Helenekilde, men jeg kunne ikke finde en sti ind til den.

Har man lyst til at bade i søen, er der en strand og også flere badebroer.

Min tid rundt om søen var 2,5 timer.

 

Sjælsø rundtSjælsø rundt

Gåtur rundt om Pedersborg sø

 

Billeder fra min tur rundt om Pedersborg sø, hvor der er ca 3,2 km rundt om.

Pedersborg sø er den mindste af de 3 søer i Sorø.

Jeg startede gåturen ved Pedersborg kirke som er bygget oven på en vikingeboplads og fulgte Pedersborg søsti højre om.

Undervejs på turen ser du Pedersborg voldsted, som har omkranset borgen Pedersborg, som var Peder Thorstensøn’s privatborg i midten af 1100-tallet. Vælger du at gå på volden ender du ved kirken igen.

Er du heldig kan du se Pedersborg uglen, og elles må du som jeg, nøjes med redekassen.

Sorø camping har et lille fold med grise og geder og lige inden du når hovedvejen, som Sorø sø ligger på den anden side af vil du kunne se husholdningsskolen Ankerhus seminarium.

Søen har et stort fugleliv, hvor du ud over natuglen, også kan se grønbenet rørhøne, vandrikse, flagspætte, spætmejse, fiskehejre, rødhals, isfugl, vandstær, stor skallesluger, gøg, nattergal, lysbuet spætmejse, rødstjert.

Af planter du kan se rundt om søen er der skov-galtetand, gærde-snerle, ager-snerle, glat vejbred, hvid anemone, almindelig guldstjerne, vorterod, kattehale, slangeurt.

Samt mange forskellige sommerfugle.

Man kan også i baggrunden se det farverige vandtårn, der er blevet malet af Per Arnoldi.

Min tid rundt om søen var 45 minutter.

 

Gåtur rundt om Maglesø

Turen rundt om Maglesø er ca. 3 km.

Min gåtur rundt om Maglesø startede ved parkeringspladsen, hvor man skal ved af en del trapper inden man kommer ned til selve søen.

Man går ret tæt på søen, men der er et bredt bælte af siv og planter, så det er ikke altid man kan se vandet, alligevel er søen ret velbesøgt, måske fordi der også er mange stier ind i skoven, hvor man kan vandre af markerede stier og besøge Brorfelde Observatorium, som ligger i nærheden.

Søen er en af Danmarks reneste søer og ligger i det man kalder De Sjællandske alper, og der er masser at se hele vejen rundt.

Ved søen vil du kunne se småfugle som sangdrossel, rørsanger, vandriks eller de list større gråstrubet lappedykker, blishøne og rovfugle som fiskeørn og havørn.

Der er også mange forskellige flotte planter som løgkarse, hønsetarm, skovmærke, korsknap, eng-kabbeleje, som gør søen et besøg værd.

Min tid rundt om søen var 45 minutter.

 

Gåtur rundt on Lyngby sø

 

Billeder fra min tur rundt om Lyngby sø, hvor der er ca 5,4 km rundt om.

Det er muligt at gå ved bredden rundt om Lyngby sø, hvor der er en Hjertesti, så det er muligt for alle at gå rundt om søen.

Området rundt om søen er en kombinationen af mose og skov.

Ved Søpromenaden er det muligt at leje båd og kano, eller få stillet sin sult. Spændende del af søen er nok Lyngby Åmose som er bundløs. Det er derfor ulovligt og farligt at gå udenfor stien.

På gåturen gennem mosen kan du være heldig at møde egern, rådyr og ræve og der skulle også være mink. Du kan også se en vindrossel, flagspætte eller en gransanger. Krybdyr som snoge, firben samt frøer og tudser lever også i mosen.

Blandt søens sjældne planter hører kæruld og soldug.

Midt på sommeren, nårdet er blevet mørkt ses tit sankthansorm.

Kan du lide at fiske, kan du fange medefisk som brasen og skalle, samt ål og karpe.

Min tid rundt om søen var 1 time og 5 minutter.

 

Gåtur rundt om Kimmerslev sø

 

Billeder fra min tur rundt om Kimmerlev sø, hvor der er ca 4,8 km rundt om.

Ved om Kimmerslev sø ligger Kimmerslev kirke og Kimmserslev vandmølle. Den er en af Danmarks ældste, men lå tidligere i Borup.

Stien rundt om søen er en Hjertesti i en blanding af trampesti, astalteret og grusvej.

Undervejs på gåturen vil du se piletræer nede i vandet, elletræer,fuglekirsebær ,ask ,slåen ,roser og brombær og også humleplanten.

Søen har også et rigt fugleliv med fugle som toppet lappedykker og rørhøg, rørsanger, sumpmejse, troldand, grønbenet rørhøne og mursejler. Den lokker også en trækkende fiskeørn til

Min tid rundt om søen var 55 minutter

 

Gåtur rundt om Ishøj søerne

 

Billeder fra min tur rundt om Ishøj søerne, hvor gåturen blev til en distance på ca. 8.4 km rundt om.

Søerne er en del af Strandparken, som består af kunstige søer og et strandområde, som blev bygget i 1970’erne. Lille Vejlesø hører til Hundige og Jægersø hører til Ishøj. Strandparken inkluderer også 4 søer ved Brøndby strand

Ved søbredden vil du bla. se strandkogleaks, strandasters, egernhalebyg. I skoven vokser eg og fyr og du kan finde orkidéen Skov-hullæbe.

Af fugle er der blishøns, fiskehejrer, gråænder, troldænder ved vandet og nattergal, tornsanger, rørsanger og skovskade i skoven.

Under broen mellem de 2 søer, holder Oscar under broen til. Oscar er en af De 6 glemte kæmper af Thomas Dambo.

På en del af turen rundt om søerne er der en trampesti, hvor man går midt inde i sivene. Jeg endte med at vende om, og tage turen gennem et villakvarter, da jeg blev stoppet af et vandløb.

På en sommerdag, kan man slutte gåturen af med en tur på stranden

Min tid rundt om søen var 1 time og 50 minutter.

 

Gåtur rundt om Haraldsted sø

Billeder fra Haraldsted sø

Turen rundt om Haralsted sø er ca. 16 km.

Søen er en del af Oplevelsesstien i Ringsted Kommune. Den blev indviet i 2017 og stien går der, hvor det er muligt at gå nær vandet.

I 1970 valgte man at dele søen på i 2 med en dæmning da københavnerne fik en del af deres drikkevand fra Haraldsted Sø og man stadig havde mulighed for at bruge den ene del af søen som badesø. Den kalder man nu for Tivoli søen.

Som barn var jeg medlem af Ringsted sportsfiskerforening, hvor vi medefiskede på dæmningen eller fra både. Er man ikke til at fiske, kan man også være med i Ringsted roblub, hvis man vil se søen indefra.

De 2 foreninger ligger ved siden af hinanden og starter man der vil man starte med at gå lige ned til vandet og derefter går gennem Vrangeskov, som også indeholder seværdigheder fra tiden ved Grevensfejde, med ridebanen og ruinen fra borgen Valsøgård og den mere moderne med et mountrainbike track.

Er du heldig kan du se en havørn, som bor ved søen hele året, de sidste par år er der også observeret andre ørne, glenter og høge fugle. Er du ikke til rovfugle, kan du også se mange af de mere fredelig fugle som grågåsen, toppet lappedykker og blisanden eller vadefuglene dobbeltbekkasinen og rødben.

Min tid rundt om søen var 3 timer.

 

Haraldsted sø rundtHaraldsted sø rundt

Gåtur rundt om Gyrstinge sø

Billeder fra min tur rundt om Gyrstinge sø, hvor der er ca 8,7 km rundt om.

Københavns vandforsyning brugte søen til drikkevand indtil 2009, hvor vandet i søen er faldet med 2 meter siden det stoppede, og har nu sit naturlige leje igen.

Jeg valgte at starte turen ved Kilden i Store bøgeskov, og bruge vandet til at drikke under gåturen. I gamle dage blev baptisterne døbt der. Den skulle også have helbredende kræfter. De skulle være stærkest Sankt Hans aften.

Det meste af gåturen rundt om søen foregår på trampesti tæt på vandet, men enkelte steder er stien trukket væk fra søen af hensyn til fuglelivet.

En sø med et rigt fugleliv, og det er den første sø, hvor jeg har oplevet af fuglene fløj i flok.

Udover havørnen kan du også se gravand og toppet lappedykker, fjordterne, gulspurv og skarv.

Rundt om søen kan du se planter som blå- og hvide anemonerne, astragel, krybende baldrian, krybende læbeløs. Er du meget heldig vil du kunne se orkideerne langsporet gøgelilje og rederod.

Gyrstinge sø er også en god fiske, hvor man bla kan fange gedde, sandart, aborre, ål, karper, brasen, suder, grundling, pig smerling og løje. Fiskevandet deles mellem Ringsted sportsfiskerklub og lystfiskerforeningen.

Min tid rundt om søen var 1 time og 45 minutter.