Honning kanel cupcakes

Honning kanel cupcakes

Ingredienser

  • Til dejen:
  • 50 g sukker
  • 200 g mel
  • 100 g honning
  • 2 æg
  • 2 tsk kanelpulver
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 dl rapsolie
  • Til topping:
  • 200 g smør, blød
  • 200 g mascarpone
  • 50 g honning
  • 50 g puddersukker
  • Til strødsel:
  • Kanelpulver
  • Chokoladekrymmel

Sådan gør du

  1. Forvarm ovnen til 180 grader.
  2. Bland honningen med sukker, kanel og æg pisk indtil det skummer, og tilsæt olie gradvist.
  3. Bland melet med bagepulveret, sigt på det på dejen og rør det hele sammen.
  4. Fyld moffinsformene med 2 spiseskefulde af dejen, og bag dem i ovnen i 25 minutter.
  5. Lad muffinsne køle ned.
  6. Topping:
  7. Sæt mascarpone i en skål og rør det godt sammen med honning og puddersukker.
  8. Pisk smørret i en anden skål, indtil det skummer, tilsæt mascarpone lidt ad gangen og pisk indtil blandingen er cremet.
  9. Fyld rørpose med stjerneudløber og pynt cupcakes.
  10. Støv med kanel og drys med chokoladesprinkles.
https://www.asmusu2.dk/2018/11/honning-kanel-cupcakes/

Selvhævende mel

 

Selvhævende mel er mel med bagepulver og en smule salt der er allerede tilføjet.

På engelsk hedder det Self-Rising Flour, men jeg har ikke kunnet finde det i nogle danske butikker.

 

Selvhævende mel

Ingredienser

  • 120g mel
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 0,25 tsk salt

Sådan gør du

  1. Rør alle ingredienserne godt sammen i en skål og brug som angivet i din opskrift.
https://www.asmusu2.dk/2018/11/selvhaevende-mel/

Kartoffelmos uden mælk

Kartoffelmos uden mælk

Ingredienser

  • 1 kartofler
  • 2 dl af kogevandet
  • 1/2 spiseskefuld mælkefri margarine
  • salt
  • hvid peber
  • revet muskatnød
  • evt. lidt sirup

Sådan gør du

  1. Skræl kartoflerne og skær dem i små stykker. Kog dem i minutter.
  2. Hæld det kogende vand ud, men gem ca. 1 dl.
  3. Mos kartoflerne.
  4. Tilsæt kogende vand og mælkfrie margarine, lidt af gangen under omrøring.
  5. Smag til med krydderier og måske lidt sirup.
https://www.asmusu2.dk/2018/11/kartoffelmos-uden-maelk/

Gåtur rundt om Himmelsøen

 

Billeder fra min tur rundt om Himmelsøen, som blev til en vandretur på ca. 2.8 km.

Himmelsøen er en kunstig sø, man har lavet som naturgenopretning i 2014, efter man lukkede grusgraven i Darup, og er lavet til at skulle være en badesø med sandstrand.

Den er stadig under opbygning, men der er allerede et stort fugleliv ved søen, hvor man kan møde fugle som blishøns, fjordterner, gråænder, hættemåger, krager, nattergale skovskader, strandskader, sølvmåger, taffelænder, flere slags vipstjerter og der har også indfundet sig et par rovfugle.

Søen har 3 øer, hvor man er i gang med at fælde træerne på den ene, så man kan sikre sig at søens vadefugle har et sted at yngle.

Ved stranden er der 3 shelters og man har også lavet en flydebro over en del af søen. Da jeg besøgte søen var den under reperation, eller også tager man den op i vinterhalvåret, så jeg måtte desværre vende om, da jeg ikke havde mod på at springe de 1,5 – 2 meter der var ind til land.

Rundt om søen finder man bla. birketræer, havtorn og hunderose.

Søen bliver flittigt brugt af hundeluftere, ryttere og badegæster. Om vinteren holder Roskilde Issvømmer forening til. Hestebadning er også tilladt på ridesporet i skridt hastighed.

Min tid rundt om søen var 40 minutter.

 

Gåtur rundt om Utterslev mose

Billeder fra min tur rundt om Utterslev mose, som blev til en vandretur på ca. 9,2 km.

Utterslev mose består sådan set af 3 moser. For at det skal være nemt hedder de Vestmosen, Midtmosen og Østmosen, da man i 1925 blev enige om at det skulle være en bypark i stedet for et stort sumpområde.

Mosen er specielt kendt for de mange piletræer og sine halvtamme grågæs. Nok fordi, steder er så besøgt, som det er, med folk, der går tur eller motionister, som løber i området.

Fra fugletårnet er der godt udsyn til fugleøen Teglholmen. I mosens søer kan du se toppet lappedykker, knopsvane, gråand, mandarinand, taffeland, troldand, grønbenet rørhøne og blishøne og kan høre nattergal synge om foråret. I rørskoven yngler blandt andet rørsanger , kærsanger og skægmejse foruden rørdrum.

Derud over kan du se flagermus og mange forskellige sommerfugle.

Ræven er almindelig i området, men du kan blandt andet også se egern og vinbjergsnegle.

Egentlig er kan man finde mange spiselig planter som blommer, brombær, gråbynke, hasselnødder, hunderose, hyld, skvalderkål, tjørn og æbler. Men lodden dueurt og sildig gyldenris pynter også ved moserne.

Eftersigende skulle Den Lille Havfrues originale hoved være kastet i mosen efter at det blev savet af i 1964

Min tid rundt om mosesøerne var 2 timer

 

Gåtur rundt om Tuelsø

 

Turen rundt om Tuelsø er ca. 9,7 km

Tuelsø er den næststørste af de 3 søer ved Sorø og ligger midt mellem motorvejen og hovedvej 150 mellem Ringsted og Sorø.

Man går ret tæt ved vandet det meste af turen, men mange af stederne kan man kun lige ane den gennem de tætte træer og buske.

I den ene ende af søen er der et fuglereservat, som minder lidt om et prærielandskab, hvor der også går græssende får.

Derudover er søen kendt for den store bestand sandart, men også gedde og aborre, som har gode betingelser pga. dens store dybde.

Min tid rundt om søen var 2 timer.

 

Gåtur rundt om Søndersø

Billeder fra min tur rundt om Søndersø ved Værløse. Der er ca 7 km rundt om søen.

Søen har noget af de reneste vand og er blevet brugt som drikkevand til København. Vandet i søen er meget klart og det er en god sø at bade og dykke i.

Søen er dog fredet i den ende man finder Flyvestation Værløse. Der er derfor mange svømmefugle og andefugle i den ende. Udover de mange forskellige svømmefugle vil du også kunne møde sjagger, rørspurv, fiskeørnen og tårnfalken, samt hermelin.

Man skulle også kunne se en troldflagermus, mosegrise og flere forskellige frøer og tudser.

Man har sat urokser ud, for at de være med til at reetablere områdets oprindelige natur og landskab. Besøger du søen om morgenen kan du høre gøgen og der er også set rådyr.

Undervejs på vandreturen vil du også se planterne hvid- og gul anemone, bittersød natskygge, tagrør, gul iris, løgkarse og dag-pragtstjerne, som er blandt søens planter.

Tyskerhuset er en ruin, som blev bygget som en ølstue og kantine til de tyske soldater under Anden verdenskrig.

Man vil næsten sikkert møde flere motionsløbere og mountain bikere.

Min tid rundt om søen var 1 time og 20 minutter.

 

Ledte du efter Søndersø ved Maribo, så klik her istedet

Gåtur rundt om Søerne ved Brøndby strand

 

Billeder fra min gåtur rundt om de 4 søer ved Brøndby strand, som blev en gåtur på ca. 9,3 km

De 4 søer ved Brøndby strand (Ringebæk sø, Stubbe sø, Maglebæk sø, Holmesø) kaldes også for Strandparken, som de 2 søer ved Ishøj hører med til.

Det er kunstige søer, som blev lavet i 1970’erne.

Ved søbredden vil du bla. se strandkogleaks, tudsesiv, strandasters, egernhalebyg.

Af fugle er der blishøns, fiskehejrer, gråænder, grågæs, skarv, troldænder og mange andre ande, gåse, måge og lappedykker. Svanen er her selvfølgelig også.

På en sommerdag, kan man slutte gåturen af med en tur på stranden

Min tid rundt om søerne var 2 timer.

 

Gåtur rundt om Sorø sø

 

Billeder fra min gåtur rundt om Sorø sø. Der er ca 10 km rundt om.

Sorø sø har mange forskellige fugle omkring, da søen ligger tæt på både by, mose og skov og det gør det værd at gå rundt om søen flere gange om året, og bliver også flittigt brugt til spadsereture, cykelture og løb.

Udover de almindelige byfugle og svømmefugle, kan du også se bysvale, landsvale, gulbug og mursejlere, og kan også se fjordterne og havørn.

Ved Sorø Sø kan du også opleve flagermusene Brun flagermus, Dværgflagermus og Troldflagermus samt Hasselmus.

Man gå gå tæt på vandet det meste af turen, men på skovsiden, er det svær at se vandet, hvis der er mange blade på træerne.

På turen rundt kan du ikke undgå at se gymnasiet Sorø Akademi i nærheden ser man Ingemanns ø og på sydsiden af Sorø Sø ligger en lille pavillon, der kaldes Ingemanns pavillon.

Ved Parnas er muligt at bade og man kan også tage en sejltur med Lille Claus rundt på Sorø sø.

Min tid rundt om søen var 1 time og 45 minutter.

 

Gåtur rundt om Skarresø

 

Turen rundt om Skarresø er ca. 13,7 km

Skarresø er en del af Naturpark Åmosen, og blev tidligere kaldt Skarrid Sø.

Der er en markeret sti rundt om, og også trampesti, hvor man kommer tættere på vandet.

Turen startede ved Sølyst, som tidlige var et jagtslot men nu huser Jyderup Højskole, hvor jeg gik mod Skarresholm, som indeholder ruinerne fra et voldsted og videre forbi Astrup gods. En lidt mere speciel seværdighed ved Skarresø er ankeret, som skulle være et mindesmærke for et slemt drab, der skete i 1930’erne eller 40’erne.

Undervejs kommer man gennem flere forskellige skove, og i søen er der to små øer, samt den større Magleholm som huser et havørnepar, som flere gange har ynglet. Der er også ravne ved søen, og isfugl. Er du heldig, skulle du også kunne se en odder, som man satte ud i 2013, da Skarresø blev en del af Naturpark Åmosen.

Det er også muligt at fiske i søen, hvor man kan fange skalle, hork, gedde og store aborre.

Jeg valgte at gå Skarresø rundt i efteråret, og der var der et spændende udvalg af svampe, men jeg ikke noget om spisesvampe

Min tid rundt om søen var 2,5 time